Trinvis førstehjælp for voksne

Trinvis førstehjælp til voksne

1. SAFE-princippet

• • Råb om hjælp.
  • Tænk på egen sikkerhed først. Det er en meget dårlig hjælp, hvis redderen selv kommer til skade.
  • Fjern faren for den tilskadekomne.
  • Evaluer patientens livsvigtige funktioner efter ”ABC-princippet” (luftveje, vejrtrækning og kredsløbet)

2. Tilkald hjælp

• • Er man alene, forlades den livløse og der tilkaldes hjælp så snart, man har erkendt, at personen ikke trækker vejret.
  • Der ringes 112.
  • Undtaget fra denne regel er børn, druknede eller forgiftede, hvor det er iltmangel, der er årsagen til hjertestoppet. I disse tilfælde gives basal genoplivning i ét minut før der løbes efter hjælp.

3. Undersøg patienten

• • Rusk forsigtigt personens skuldre.
  • Tal/råb til personen.
  • Svarer personen eller bevæger han sig, efterlades vedkommende i findepositionen og der tilkaldes hjælp.
  • Er der ingen reaktion fortsættes med ”frie luftveje”.

4. Frie luftveje

• • Hovedet bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den anden på underkæben. Underkæben løftes samtidigt opad. Ved mistanke om slag mod hovedet undlades denne manøvre og der gøres i stedet:
  • Kæbeløft med begge hænders pegefingre på underkæben, der derefter løftes opad.
  • Inspektion af luftvejene for fremmedlegemer.
  • Kun hvis der er synlige fremmedlegemer, søges de fjernet forsigtigt.

5. Vejrtrækning

• • Se, lyt og føl. Dette gøres mens man opretholder frie luftveje som ovenfor beskrevet. Man placerer sit hoved få cm fra personens mund og ser ned på brystkassen, om den hæver sig, lytter efter vejrtrækningslyde og føler efter bevægelser. Gisp efter luft regnes ikke for vejrtrækning. Der skal ikke se, lyt og føles i mere end 10 sekunder.
  • Såfremt personen er bevidstløs og uden normal vejrtrækning er der tale om hjertestop. Vejrtrækningen er altså ikke tilstrækkelig, hvis den f.eks. er overfladisk, meget langsom eller i form af gisp.
  • Når hjertestoppet er konstateret, skal der straks startes med at gives 30 kompressioner på brystbenet. Det er påvist, at overlevelseschancen forøges såfremt der hurtigt gives cirkulation i form af udvendig hjertemassage med så få pauser som muligt.
  • Der gives to effektive indblæsninger. Man ser efter, om brystkassen hæver sig, når man puster. Én indblæsning skal tage ca. 1 sekund.
  • Der fortsættes med kompressioner og ventilationer i forholdet 30:2.
  • Mund til mund metoden anbefales internationalt og også i Danmark. Den udføres ved, at redderen anbringer sin mund over personens mund og klemmer sammen om patientens næse med den ene hånd.
  • Mund til næse metoden er en alternativ metode, der kan anvendes, hvis mund til mund metoden ikke er brugbar.
  • Hvis man trods gentagne forsøg på indblæsninger ikke kan få luft i personen, kan det være tegn på at han har et fremmedlegeme siddende i halsen. Der fortsættes imidlertid med 30:2.

6. Cirkulation – er hjerte og kredsløb kommet i gang?

• • Tegn på cirkulation. Man har erkendt, at en redder ofte vil mærke sin egen puls i stedet for den livløses og derfor undlade at påbegynde hjertemassage. Derfor er man gået over til at se efter tegn på cirkulation, det vil sige bevægelser eller vejrtrækning. Man skal altså ikke længere mærke efter puls.
  • Hjertemassage. Hvis der ikke er tegn på cirkulation gives der kompressioner af brystkassen.
    • Der trykkes midt på brystbenet, med den ene hånd ovenpå den anden
    • Den første hånd placeres ovenpå.
    • Med strakte arme presses brystkassen 4-5 cm ned.
    • Der gives kompressioner med en hastighed af 100 per minut.
    • Efter 30 kompressioner gives to effektive indblæsninger.
    • Der fortsættes med 30 kompressioner afbrudt af 2 indblæsninger indtil, der kommer kvalificeret hjælp. Stop kun hvis personen viser tegn på cirkulation eller begynder at trække vejret. Er man to reddere, skal man bytte roller efter cirka to minutter for at tilgodese effektiv hjertemassge mest muligt.

7. Automatisk Ekstern Defibrillator (AED)

• • Flere og flere steder opstilles automatiske defibrillatorer, det vil sige apparater, der kan analysere hjerterytmen og give stød, der sætter hjertet i gang hvis det er nødvendigt. Har man adgang til en AED, kan den med fordel anvendes hurtigt.
  • En AED vil kun give stød, hvis der er en stødbar rytme. Ellers vil en stemme guide redderen videre med den basale genoplivning.
  • Umiddelbart efter et stød er afgivet, fortsættes med basal hjerte-lunge-redning i form af udvendig hjertemassage og kunstigt åndedræt uden først af kontrollere puls eller andre tegn på liv.
  • Hjertemassage og defibrillering er afgørende behandling ved VF.